Smilet er den korteste vej mellem mennesker. Derfor betyder udseendet af vores tænder en hel del for førstehåndsindtrykket af en person. Folk fokuserer mere på smilet end på fx øjnene.

Tænder er naturligt lidt gullige – hos nogle mere end andre. Dette kan vi ændre på via en blegning af tænderne. Resultatet er et lysere og  friskere smil, som signalerer renhed, sundhed og vitalitet.

Men farven skal afspejle dine tænders virkelige tilstand, og derfor foretager vi forud for enhver blegning en grundig undersøgelse af dine tænder og tandkød.